E-sportslinjen
Er du en gamer, der gerne vil dygtiggøre dig til dit specifikke spil eller gaming generelt og lære om E-sportskulturen samtidig med, at du får en masse oplevelser og venner? Så er E-sportslinjen måske noget for dig!

Undervisningen
På E-sportslinjen arbejder vi med alle former for gaming. Vi fokuserer på det, der er populært lige nu, og vi arbejder ud fra en generel tilgang til dygtiggørelse af færdigheder og kompetencer i spillet, såvel som det sociale uden for spillet. Vi arbejder på linjen med forskellige motionsformer minimum en gang om ugen og lærer om sundhed og kost.
I løbet af året undervises E-sport i:
• Kommunikation – Både inden- og udenfor spillet
• Social udvikling
• Twitch og streaming
• Videoredigering
• Fysisk- og motorisk træning
• Sund kost og ernæring
Sund livsstil
Forudsætningen for at dyrke E-sport på Bindernæs er en sund livsstil, målt på motion og kost. Linjen er derfor sammensat af: – Spilforståelse – Taktisk træning – Net-adfærd – Fysisk træning – Sund kost.




Events
På linjen forsøger vi at besøge og deltage i forskellige arrangementer. Disse kan eksempelvis være: LAN parties (både hos os selv og store LAN events), Blast Pro Series, League Championship Series, Lasertag, Campingture og meget mere.
Eleverne på E-sportslinjen er mere end velkomne til at komme med bud på eventuelle ture, der kunne være interessante. Målet med disse ture er at skabe et fællesskab blandt eleverne på tværs af spil samt give dem en unik oplevelse, som de kan tage med sig mange år efter at have gået på skolen.
Hvis der er nok elever til at skabe et hold indenfor spillene; Counter-strike: Global Offensive, League of Legends eller Fortnite, kan vi tilmelde elever en efterskoleliga såvel som andre passende turneringer og konkurrencer.



Faciliteter på linjen
Lærerne på E-sportslinjen har kompetencer indenfor E-sport generelt, men også specifikke taktiske evner i spillene:
• Counter Strike: Global Offensive
• League of Legends
• World of Warcraft
• Apex Legends
• Overwatch
• Fortnite.
Eleverne skal medbringe egen gamingcomputer eller konsol, som vil blive installeret i skolens aflåste E-sportslokale, som kun E-sportseleverne har adgang til.

Den årlige lejrskole og afslutning
Årets finale er lejrskolen i foråret, hvor du kan vælge at få kulturhistoriske oplevelser i en af Europas smukkeste storbyer, eller du kan udfordre dig selv på en adventure-tur i de tjekkiske bjerge. Lejrskolen er på tværs af linjer og klasser.
Efter lejrskolen mangler vi kun folkeskolens afgangsprøver og en fantastisk afsluttende uge, hvor du forhåbentlig vil se tilbage på et skoleår, der har budt på en mange oplevelser, personlig udvikling og en masse venner for livet.