
Idræt
Multisportslinjen
For dig, der vil have et efterskoleår fuld af sport, sjov og bevægelse. Multisportslinjen er for alle – og det fysiske niveau er ikke det vigtigste, men lysten til at prøve nyt og udfordre dig selv er i højsædet.

Vild med sport?
Er du vild med sport, og vil du have et efterskoleår med mange forskellige sportsgrene – så er multisportslinjen det rigtige valg for dig!



Undervisningen
Linjetiden, som er to gange ugentligt, vil være opdelt i de forskellige sportsgrene, og der vil være fysisk grundtræning som består af bl.a. løb og fitness.

Varme måneder
I de varme måneder skal du prøve kræfter med fede aktiviteter som Paddleboard, lerdueskydning, sejle kano, surfe, klatre på vores 15 meter høje klatretårn og køre mountainbike på Møns Klint. Derudover vil året også komme til at byde på:
• GPS løb
• Geocaching
• Træklatring
• Amerikansk fodbold
• Fladfiskeri
• Golf, driving-range og 9 hullers par 3 bane
• Skydning
• Ridning og meget mere



Kolde måneder
I de kolde måneder skal du prøve kræfter med en masse fede indendørs aktiviteter, hvor vi gør brug af de klubber, faciliteter og samarbejdspartnere, der er i området. Du skal besøge Brydeklubben Thor, der har fostret OL deltagere som Mark O. Madsen, Bokseklubben Ørnen, hvor boksetræning og ”kamp” er en mulighed. Du får også mulighed for at prøve en skisimulator, spille vandpolo, Aquaspinning og AquaJump. Året kommer også til at byde på:
• Bueskydning
• Karate
• Padeltennis
• Kajakpolo
• WaveSurfe
• Skøjteløb
• Spinning
• X-Jump
• Undervandsrugby
• Badminton og meget mere.
Det vigtigste på MULTISPORTSlinjen er, at du har lyst til en masse sportsgrene – også dem du ikke har prøvet før.



Faciliteter på linjen
Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i årstiderne. I de varme måneder gør vi brug af de unikke udendørs muligheder som Lolland, Falster og Sydsjælland byder på, og i de kolde måneder står den på indendørs aktiviteter i bl.a. skolens idrætshal, Lalandia’s mange faciliteter samt ved besøg i de omgivende sportsklubber.