10. årgang

Drømmer du om et anderledes skoleår uden prøver, hvor du selv er med til at designe rejsen? På 10. årgang skaber du sammen med dine kammerater et fælles mål – og finder vejen til at realisere det.

Undervisning

Har du afsluttet 9. klasse og er klar til din ungdomsuddannelse, kan du vælge at tage et år på vores 10. årgang.

På 10. årgang går du ikke til de afsluttende 10. klasseprøver. I stedet får du – sammen med dine årgangskammerater – mulighed for selv at designe dit skoleår.

Når skoleåret begynder, sætter vi ét fælles hovedmål og flere delmål, som vi arbejder med gennem året.
I skoleåret 2024/25 var hovedmålet en rejse til Tokyo. I skoleåret 2025/26 er hovedmålet et krydstogt.

Året bruges på både at designe målene og finde veje til at realisere dem.

Der er ingen ekstra deltagerbetaling på 10. årgang. Eleverne skaber selv den nødvendige kapital til at finansiere deres mål, og som elev er du derfor også ansvarlig for din egen deltagelse.