Bindernæs og Trustpilot

På Bindernæs Efterskole har vi, i skolens 45 år lange historie, haft omkring 7000 elever – af dem har 0,5 procent givet os en dårlig anmeldelse på Trustpilot…

Bindernæs og Trustpilot

På Bindernæs Efterskole har vi, i skolens 45 år lange historie, haft omkring 7000 elever – af dem har 0,5 procent givet os en dårlig anmeldelse på Trustpilot.

Vi er en skole, der efter bedste evne forsøger at stå vagt om vores regler og politikker samtidig med at vi forsøger at have plads til alle der vil.

Det betyder også at elever, der ikke følger skolens regler, kan få afsluttet deres skoleophold før tid. Det sker, at de er meget utilfredse med det og lader deres historie få afløb på Trustpilot. I disse sager er det svært at kommentere offentligt da vi forsøger at være anstændige.

Vi ved, at glade og tilfredse elever og forældre sjældent sender bedømmelse eller skal opfordres til det.

Vi kunne vælge at mobilisere glade og tilfredse elever og forældre til modvægt på Trustpilot. Det har vi valgt ikke at gøre, men vælger i stedet, i lighed med store aktører som Lalandia og Tivoli at boykotte Trustpilot ved ikke at kommentere og bruge ressourcer på det – ressourcer taget fra elever, som vi hver dag er stolte over at kunne gøre en forskel for.

Det er samtidigt et sats på at elever og forældre, der læser anmeldelserne kan gennemskue Trustpilots forretningsmetoder.

Med venlig hilsen

Steen Andersen
Bestyrelsesformand
og
Finn Pedersen
Forstander